Nuuk Rental

Lejebetingelser

Lejebetingelser for Nuuk Rental

Bemærk: Disse lejebetingelser giver et overblik over reglerne for leje af biler hos Nuuk Rental. Den fulde lejekontrakt, som underskrives ved afhentning, er mere detaljeret og juridisk bindende under hele lejeperioden. Vi anbefaler, at du læser lejekontrakten grundigt.


 

1. Aflevering af lejebil

    • Bilen skal returneres til det aftalte afleveringssted senest kl. 12:00 på afleveringsdagen.
    • Mulighed for sen aflevering (senest kl. 20:00) kan tilkøbes for 200 DKK. Dette skal aftales og betales forud.
    • Ved forsinket aflevering uden aftale opkræves 250 DKK pr. påbegyndt time.
    • Bilen skal returneres med fuld tank. Manglende brændstof medfører et gebyr på 150 DKK samt betaling for den manglende brændstofmængde.
    • Hvis bilen returneres i en usædvanligt beskidt stand, opkræves et rengøringsgebyr på 5.000 DKK.

 

2. Alders- og kørekortkrav

    • Lejer skal være fyldt 25 år og have haft gyldigt kørekort i mindst 2 år.
    • Eventuelle ekstra førere skal registreres og opfylde samme krav.

 

3. Forsikring og selvrisiko

    • Obligatorisk selvrisikodækning på 38 DKK pr. dag er påkrævet og begrænser hæftelsen til:
      • 5.000 DKK for små biler.
      • 15.000 DKK for større biler, SUV’er og elbiler.
    • Forsikringen dækker ikke skader som følge af:
      • Ulovlig brug af bilen, f.eks. kørsel i uegnede områder som grusveje.
      • Kørsel under påvirkning af alkohol eller narkotika.
      • Uagtsomhed, såsom ignorering af tekniske advarsler.
    • Lejer hæfter fuldt ud for skader ved ulovlig brug eller grov uagtsomhed.

 

4. Brændstof og rengøring

    • Bilen leveres med fuld tank og skal returneres med fuld tank.
    • Forkert brændstoftype medfører fuldt økonomisk ansvar for reparationer.
    • Rygning i bilen er forbudt og medfører et rengøringsgebyr på 5.000 DKK.

 

5. Kørsel og brug

    • Kørsel i uegnede områder, såsom grusveje, snoede bjergveje eller uvejsomt terræn, er forbudt.
    • Overtrædelse af reglerne kan medføre bortfald af forsikringsdækning og fuldt økonomisk ansvar.
    • Transport af dyr, jagtudstyr eller fisk er ikke tilladt og kan medføre ekstra gebyrer.

 

6. Skaderapportering

    • Lejer skal straks rapportere skader til Nuuk Rental.
    • En skaderapport skal indsendes inden for 7 dage fra skadens opståen eller lejeperiodens afslutning.
    • Manglende rapportering kan føre til fuldt økonomisk ansvar for skader.

 

7. Ekstra tjenester

Følgende kan tilkøbes:

    • Glasforsikring: 15 DKK pr. dag.
    • Vejhjælp Plus: 18 DKK pr. dag.
    • Ekstra fører: 250 DKK pr. lejeperiode.
    • Interiør- og dækbeskyttelse: 26 DKK pr. dag.
    • Autostol: 28 DKK pr. dag.

 

8. Annullering og ændringer

    • Gratis annullering er muligt indtil 24 timer før lejeperiodens start.
    • Sen annullering medfører et gebyr svarende til én dags lejepris.
    • Ændringer af datoer eller biltype afhænger af tilgængelighed og kan medføre ekstra gebyrer.

 

9. Erstatningsansvar og udelukkelser

    • Lejer hæfter fuldt ud for skader ved:
      • Kørsel under påvirkning af alkohol, narkotika eller andre rusmidler.
      • Efterladelse af bilen uden opsyn eller med motoren i gang.
      • Brug af bilen til ulovlige formål, såsom privattaxa eller transport af farligt gods.

 

10. Personlige ejendele

    • Lejer skal fjerne alle personlige ejendele fra bilen ved aflevering.
    • Efterladte ejendele bortskaffes efter 7 dage, medmindre andet er aftalt.

 

11. Vigtigt at vide før afhentning

    • Lejer skal underskrive en lejekontrakt ved afhentning, som er mere detaljeret og gældende under hele lejeperioden.
    • Lejekontrakten omfatter alle relevante regler, rettigheder og forpligtelser.
    • Ved afhentning modtager lejer en oversigt over eventuelle eksisterende skader, som skal godkendes.
    • Lejer skal fremvise gyldigt kørekort og betalingsmiddel ved afhentning

 

12. Myndighedsinddragelse og vanvidskørsel

    • Hvis politiet eller anden offentlig myndighed vurderer, at køretøjet har været brugt til ulovlige formål, kan køretøjet inddrages uden forudgående varsel.
    • Lejer har i sådanne tilfælde ikke krav på erstatningskøretøj eller økonomisk kompensation.
    • Eventuelle omkostninger i forbindelse med transport, beslaglæggelse eller inddragelse af bilen faktureres til lejer.
    • Lejer er ansvarlig for alle omkostninger, hvis køretøjet beslaglægges som følge af:
      • Vanvidskørsel, f.eks. grov hastighedsovertrædelse eller farlig kørsel.
      • Overtrædelser af færdselsloven, der medfører konfiskation af køretøjet.
    • I tilfælde af beslaglæggelse hæfter lejer for udlejers tab, herunder økonomisk kompensation for tabt indtjening og eventuelle omkostninger ved tilbagelevering af køretøjet.

Lejer erklærer ved underskrift, at hverken lejer eller registrerede ekstra førere tidligere har udført vanvidskørsel eller grove overtrædelser af færdselsloven.


 

13. Overholdelse af færdselsloven og andre gældende regler

    • Lejer og alle registrerede førere er forpligtet til at overholde følgende love og regler:

      • Færdselsloven for Grønland (jf. lov nr. 832 af 18. december 1991 med ændringer fra lov nr. 497 af 17. juni 2008).
      • Lokale trafikregler og anvisninger fra politiet eller andre myndigheder.
      • Miljøregler og forbud mod kørsel i naturfredede områder.
      • Brug af bilen til ulovlige formål, såsom privattaxa eller transport af farligt gods, er forbudt.
    • Overtrædelse af færdselsloven eller regler kan medføre:

      • Øjeblikkelig opsigelse af lejeaftalen.
      • Ansvar for alle bøder, afgifter og gebyrer, som bilen pålægges.
      • Administrationsgebyr på 375 DKK for håndtering af lovovertrædelser eller betaling af bøder.
    • Lejer erklærer ved underskrift at have forstået og accepteret ansvaret for at overholde alle gældende love.


 

14. Juridiske forhold

    • Lejebetingelserne er underlagt grønlandsk lov, og eventuelle tvister afgøres ved grønlandske domstole.

Bemærk: Disse lejebetingelser giver en overordnet introduktion til lejeaftalen. Den detaljerede lejekontrakt, der underskrives ved afhentning, er juridisk bindende og indeholder alle gældende regler under lejeperioden.

Scroll to Top